Maiken – 38 år, akademisk medarbejder.
At komme hos Susanne har gjort en kæmpe forskel i mit liv. Det blev meget hurtigt tydeligt, hvad der var vigtigt at arbejde med. selvom jeg egentlig kom med, hvad der lignede stress i forbindelse med arbejde, fandt Susanne og jeg meget hurtigt i fælleskab ud af, at der var andre ting, der drillede mig. Jeg har i den grad følt mig set og gennemskuet og samtidig respekteret og hørt. det har faktisk været som at komme hjem.
Julie – 29 år, revisor.
Kære Susanne, Jeg har tænkt meget over vores samtale i onsdags, og hvor godt det gjorde mig. Det var virkelig rart at få bearbejdet nogle af de ting, der stadig fyldte meget i min bevidsthed, mere end jeg egentlig var klar over. Ting som jeg kan mærke, at jeg nu er ved at være klar til at give slip på.
Det at du har hjulpet mig med at forstå mig selv har gjort, at jeg nu for første gang har fået følelsen af at være en god nok mor, hvilket gør en verden til forskel for mig.
Jeg er dig dybt taknemmelig!
Henrik – 46 år, i den finansielle sektor.
Jeg har været meget glad for forløbet hos Susanne. Fik hende beskrevet inden af en af mine kollegaer, som “en meget dygtig, sød og klog dame” og det passer fuldt ud. Susanne hjalp mig gennem en svær tid hvor jeg var alvorligt ramt af stress og det gjorde hun rigtigt godt. Jeg har fået en god forståelse af hvad der er sket, og en håndfuld værdifulde redskaber til at klare hverdagens udfordringer uden at presse mig selv ud i slemme stress-situationer. Sidst, men ikke mindst, så er Susanne som menneske meget behagelig at tale med.
Anette – 55 år, lærer.
Jeg er meget tilfreds på alle områder. Susanne er nem at tale med. Hun lytter og hører rigtigt hver gang, og hun giver noget af sig selv i hver session. Hun har desuden en humoristisk tilgang til de problemstillinger, man måtte komme med men tager dem stadig helt alvorligt. Jeg vil klart anbefale hende til andre, der måtte have brug for hjælp. Tak!
Pernille – 51 år, gymnasielærer.
Kære Susanne, Endnu engang 1000 tak for din helt fantastiske empati, støtte og hjælp igennem snart mange år! Uden dig, var jeg ikke der, hvor jeg varer i dag. Og det er et godt sted 🙂
Kristina – 45 år, TV branchen.
Susanne er en meget nærværende terapeut og hun hjalp mig med at rejse min værdighed igen. Tak for de fem gange jeg har haft hos dig Susanne. Det har været en fornøjelse.
Helle – 40 år, Journalist.
Susanne har lært mig at finde mit “selv”. Hvad vil jeg gå med til, og hvad vil jeg ikke? Lynhurtigt identificerer hun de egentlige problemstillinger, giver forklaringer og redskaber. Det har givet mig selvværdet tilbage. Effektivt, professionelt og kærligt.
Mikael – 45 år, ansat i staten:
Da jeg startede hos Susanne, var jeg ramt af stress og følte mig komplet hjælpeløs og fastlåst i mange områder af mit liv. Der var mange situationer i min hverdag, jeg slet ikke kunne tackle, jeg lå søvnløs og var frustreret.
Susanne hjalp mig med at få overskuddet tilbage. Hun fik mig til at se nye løsninger og muligheder, hvor jeg før kun så problemer og konflikter. Gennem samtaler med Susanne har jeg lært at prioritere og være lydhør over for mine egne behov. Jeg har fået overblik, støtte selvværd og tiltro til min egen dømmekraft.
Susanne er fantastisk. Hun er 100% til stede i samtaler, man bliver set, hørt, anderkendt-men ikke snakket efter munden. Hun er intelligent, har humor og er et meget behageligt selskab. Samtalerne med Susanne har givet mig værktøjer for livet.